Af Kasper Hemmer Pihl

Er man nysgerrig efter at høre hvordan saxofonen lød »i gamle dage« – og det bliver man nemt efter at have læst Michael Segells »The Devil’s Horn« som er omtalt andet steds i dette blad – findes der heldigvis en del genudgivelser af saxofonindspilninger helt tilbage til det tidlige 20. århundrede.

Rigtig gamle dage...

Visse saxofonister kan vi af gode historiske grunde ikke komme til at høre. Tænk engang hvis vi kunne høre Adolphe Sax selv spille på sit instrument!...men det kan vi altså ikke. Adolphe Sax’s instrumenter kan vi derimod godt komme til at høre, idet flere saxofonister har forsøgt sig med de historiske instrumenter.

„Les Sax de Sax“ [Ricercar RIC 203 - www.fugalibera.com] et titlen på en CD med et ensemble der kalder sig „The Sax Players“. Dette ensemble har fået samlet en fuld kvartet af originale Sax-instrumenter som på CD’en præsenteres både som kvartet og i diverse kombinationer med klaver. CD’en giver et godt indtryk af saxofonens oprindelige klangkarakter – om end ens intonations-tolerance stilles på en prøve (om det skyldes The Sax Players eller Sax’ instrumenter skal jeg ikke gøre mig til dommer over).

CD'en forhandles af JPC.de [link]

Mere behagelig er det at lytte til Arno Bornkamp og Ivo Janssen på CD’en „Adolphe Sax Revisited“ [Ottavo Recordings OTR C50178], hvor de to virtuoser præsenterer datidens musik spillet på en Sax-saxofon fra 1876 og et Erand klaver fra 1840’erne. CD’en giver et sympatisk indtryk af tidens musik og den klangverden saxofonen blev født ind i (se også Arno Bornkamps artikel ”Om at spille på autentiske saxofoner” i NST nr. 1).

CD'en kan købes hos jpc.de [link]




På „Saxophone for a Lady“ [BIS CD-1020] og „Historic Saxophone“ [BIS CD-1270] spiller Claude Delangle musik fra saxofonens barndom på sin Edouard Sax altsaxofon fra ca. 1900. På sammen vis som Bornkamps CD kommer vi rundt i det tidlige repertoire, med den forskel at Delangle også spiller værker for sopran, tenor og barytonsaxofon. Desværre er disse instrumenter moderne og det tager unægtelig noget af charmen ved indspilningerne (om end det effektfuldt illustrerer forskellen).

"Saxophone for a Lady" på iTunes: eller fysisk via JPC.de [link]
"Historic Saxophone" på iTunes: eller fysisk via JPC.de [link]



Paul Cohen vil være kendt af lidt ældre læsere af det amerikanske Saxophone Jounal [www.dornpub.com], hvor Cohen havde en meget interessant klumme med titlen „Vintage Saxophones Revisited“ hvor Cohen fortalte om de mange spændende instrumenter i hans ganske enorme samling. For nogle år siden udgav Cohen en usædvanlig CD hvor han igen under titlen „Vintage Saxophones Revisited“ [Classax CXCD-101] fortæller om saxofonens historie gennem meget gamle optagelser på voksruller o.lign. samt ved at spille på en række af instrumenterne fra hans samling. CD’en kan endnu bestilles fra Cohens hjemmeside [www.totheforepublishers.com] og er bestemt de $15.00 værd hvis man interesserer sig for saxofonens tidlige historie.

Rudy Wiedoeft

Den første ’superstar’ i saxofonverden hed Rudy Wierdoeft med tilnavnet „The Kreisler of the Saxophone“ (med reference til den store violinist Fritz Kreisler) - hvilket også er titlen på den CD Clarinet Classics (CC0018 - www.clarinetclassics.com) har været så gode at udgive. På denne CD kan man høre hvad der begejstrede amerikanerne under 1920’ernes ’Saxophone Craze’, i tiden før saxofonen slog sig fast som jazzens førende træblæser. Wiedoeft brillerer i egne kompositioner og transskriptioner af klassiske stykker. CD’en indholder også optagelser med The Six Brown Brothers - et andet af tidens store saxofon-navne.

„The Kreisler of the Saxophone“ på iTunes: eller fysisk via JPC.de [link]

Marcel Mule

Marcel Mule var om nogen den saxofonist der sikrede den klassiske saxofon sin store popularitet i det 20. århundrede var heldigvis ganske flittig med indspilningerne – både som solist og med sin kvartet. Oprindeligt er disse indspilninger naturligvis udgivet på lak og vinyl, men i de senere år er en mængde (de fleste?) af disse genudgivet på CD.
Det er igen brittiske forlag Clarinet Classics der heldigvis ikke mere klarinetorienteret end at de har fundet plads til saxofonen (tak for det!). På dette forlag er det blevet til to Mule-udgivelser: »›Le Patron‹ of the saxophone« [Clainet Classics 0013] og »...Encore!« [Clarinet Classics 0021].

Umiddelbart er ”Le Patron of the Saxophone” den mest interessante af de to, men ”...Encore” rummer interessant nok også indspilninger med Paul Romby, der var medlem af Mules kvartet. Begge indspilninger viser Mules fantastiske musikerskab der rummer såvel en musisk charme og en exeptionel teknisk færdighed.


"Le patron of the saxophone" kan købes hos jpc.de [link]
"…Encore" fås på iTunes:

En anden udgivelse, det dog er lidt vanskeligere at finde i dag, er »La Legende« [Association des Saxophonistes A.SAX98] der blev udgivet af den franske saxofonforening A.SAX. Det er en charmerende samling af Mule på toppen, med en særlig bonus i form Mule der taler til en amerikansk forsamling...på engelsk, hvilket er både charmerende og et interessant vidnesbyrd om den klassiske saxofons stilling midt i det tyvende århundrede. Der er endnu eksemplarer tilbage som kan købes gennem foreningen. Gå ind på hjemmesiden http://asaxweb.free.frhttp://asaxweb.free.fr og se under ”Info & Projets” for information om hvordan man køber CDerne (pris € 35.00).

»Le Saxophone Français« (EMI 7243 5 72360 2 7) er en spændende trippel-CD hvor man udover optagelser med Mule også finder fine indspilninger med Jean-Marie Londeix og Daniel Deffayëts kvartet. CD'en kan f.eks. købes hos Amazon

Sigurd M. Raschèr

Sigurd Raschèr tilhørte en fløj af musiklivet, der var principielt betænkelig ved elektronisk reproduktion af musik. Dette, kombineret med de vanskelig forhold under krigen, betød at vi har fortvivlende få optagelser med Raschèr fra hans storhedstid. Siden løste Raschèr op for sit forbehold og foretog nogle indspilninger, hvoraf den mest berømte er Debussys Rhapsodi med Leonard Bernstein og New York Philharmonic, der endnu ikke er genudgivet på CD.

Desværre har vi ingen indspilninger fra Raschèrs storhedstid i 30’erne og 40’erne. De eneste indspilninger der er genudgivet på CD er indspilningen af Erland von Kochs saxofonkoncert (Phono Suecia PSCD 55) og Alois Hábas »Suite« der findes på en antologi over Hábas værker [Supraphone 11 1865-2 913].

von Koch CD'en på iTunes:

Raschèr indspilede derudover et par plader med klaver, med primært transskriptioner af ældre musik, der desværre ikke er genudgivet. Der hvor der findes håb, er de mange koncerter som Raschèr gav med radio-orkestre over hele verden og som derfor i stort omfang er bevaret i diverse arkiver. Arvingene har arbejdet på at indsamle og restaurere disse indspilninger, men der forlyder intet om hvornår - eller om - de bliver udgivet. Det er trist at en musiker der har haft så stor indflydelse på instrumentets og repertoirets udvikling fortsat er så dårligt dokumenteret.

Donald Sinta

Saxofonen har haft sin egen udvikling i USA, siden instrumentet kom til landet og gjorde karriere i marchorkestre som Sousas og Gilmores. Inspirationen til den klassiske saxofon kom naturligvis fortsat fra den gamle verden, men spillestilen udviklede sig naturligvis selvstændigt. En nyere genudgivelse af Donald Sintas »American Music« [Mark Custom Recording Service 4372-MCD, www.classicalsax.com] fra 1965 viser glimrende denne skole og det repertoire som voksede op omkring saxofonen. Det er en meget interessant indspilning der viser, at der ved siden af de to hovedskoler i midten af det tyvende århundrede, Mule og Raschèr, også eksisterede en egen amerikansk tradition, der bestemt ikke bør overses.

Masser af CD’er...

Som det fremgår, er der altså en god portion CD’er at gå i gang med for de der ønsker at forske i den historiske saxofon. Set sammen med den anseelige mængde klassiske saxofon-CD’er der sendes på markedet i disse år, kan vi dårligt tillade os at klage. Ét område der dog er lidt i klemme, er de indspilninger der blev udgivet i LP’ens sidste år, ofte på små forlag der for manges vedkommende ikke eksisterer længere. Det er således kun de store forlag der i begrænset omfang har bekostet genudgivelser fra denne periode (som f.eks. Eugene Rousseaus indspilninger for Deutche Grammophon). Det er ikke så længe siden og dog er disse indspilninger ofte vanskeligere at få at høre, end indspilninger fra 30’erne. Man kunne frygte et hul i dokumentationen af den klassiske saxofon i denne periode.

Tags: Arno Bornkamp, Donald Sinta, Les Sax de Sax, Daniel Deffayët, Sigurd Raschèr, Jean-Marie Londeix, Claude Delangle, Paul Cohen, Marcel Mule, Rudy Wiedoeft, Kasper Pihl